Bålmesterens pagode

I helt fantastiske omgivelser ved Grønnegården i Bryrup og et lige så fantastisk sommervejr, var der ved årets klubtur ingen vej uden om. Der skulle være bål om aftenen!

Formanden forsøgte sig sammen med Hans den første aften med at tænde op under aftenhimmelen. Der var ild og der var meget af det, og det så egentlig rigtigt hyggeligt ud.

På vej til lørdagens træning kørte formanden sammen med Poul Henning, som under køreturen omtalte hans erfaringer med bål. Erfaringerne var mange, bl.a. oplyste Poul Henning, at han med en træpind og bue til enhver tid vil kunne frembringe ild hurtigere end formanden kan nå at stryge en tændstik.

Poul Henning omtale også et pagodebål, en betegnelse, som gjorde alle ikke bålkyndige nyfikne. Pagode og bål. Spændende!

Efter kvældsmaden indsamlede ukyndige bålbyggere ved fra skoven og bragte frem til syn hos Poul Henning, som hurtigt dømte det fremlagte ved for småt. Han indvilligede dog i at fremstille en miniature af et pagodebål, oplyste om de rette dimensioner, hvorefter de ukyndige endnu engang drog i skoven og indsamlede større stykker ved.

Nogle savede og andre stablede, alle under skarpt opsyn af Poul Henning. Som sand bålmester udtrykte han kun mishag - formentlig med henblik på at kunne fralægge sig ethvert ansvar, hvis den senere optænding skulle mislykkes.

Kl. 20.15 gik bålmesteren til det opbyggede pagodebål, tændte en tændstik, en lille røgsøjle stod lige op på den vindstille aften - bålet var tændt.

Det blev et fantastisk bål, som søndag morgen kl, 08.00 fortsat brændte.

Poul Henning blev med sin bålkunstneriske evner udnævnt til klubbens officielle bålmester - en i øvrigt ganske forpligtigende titel.