Mentor-ordning i klubben
Kære orienteringsløber i OK-Vendelboerne
Hermed opfordres alle til at støtte den mentor-ordning, som det er besluttet at indføre i klubben.
En mentor er en erfaren orienteringsløber, som tilbyder personlig vejledning til løbere i klubben med udgangspunkt i dennes egne ønsker, færdigheder og ambitioner. Således er mentorens opgave at:
- instruere, støtte og inspirere til deltagelse i o-sporten, træningsløb og klubbens sociale arrangementer
- vejlede i de vigtigste regler og start-procedurer, så nye løbere hurtigt kan føle sig trygge ved at stille op til start og færdes på egen hånd i skoven
- give konstruktiv feedback
Mentor-ordningen er 100% frivillig, foregår helt på de præmisser, der aftales løberne imellem og varer lige så lang tid det aftales.
Bestyrelsen vedligeholder og opdaterer en liste over løbere, der ønsker at være mentorer.
Løbere, der ønsker at indgå i listen over aktive mentorer, bedes skrive til Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Klik på menupunkt "Mentorliste" for at se den opdaterede liste.
Med mange hilsner,
På bestyrelsen vegne,
Torben Breindahl
- Oprettet den .
- Læst: 2186