Distanceblænderne vandt klubstafetten
Lørdagens tekniktræning og klubstafet blev afviklet med deltagelse af stærkt engagerede løbere i alle aldre.
Tekniktræningen bød på øvelser i kompas, linieorientering, afstandsmåling, korthuskeløb og Følg John.
Tekniktræningen satte nogle ting på plads og gav mod på deltagelse i flere orienteringsløb, udtrykte flere af deltagerne.
Klubstafetten blev - med stor dramatik holdene imellem - vundet af "Distanceblænderne"
Stafetresultatet var vanskeligt at gøre op, i det især en af de deltagende løbere, Erik Pedersen, havde svært ved at huske, hvilket hold han egentlig var tilknyttet. Om det havde betydning, at han var tilknyttet holdet "AGE" (Forkortelse af Ann, Gro, Erik) og derfor på grund af old age troede,at han skule løbe 2 ture for "Distanceblænderne" står uklart. I alt fald skabte han en del forvirring i skiftezonen.
Efter en del granskning og løbende tilpasning af reglementet blev det alligevel til en overbevisende sejr for "Distanceblænderne", som efter Eriks dobbelte diskvalifikation kun består af Jeanne Bang, som gjorde en fremragende indsats. Det er første gang, at klubstafetten er vundet af een deltager!
Tillykke med det!
De øvrige hold placerede sig på en delt 2. plads.
Holdnavn Deltagere Tid Straf Samlet
1 Distanceblænderne Jeanne 1.02 0.00 1.02
2 Risgnaskerne Bent, Morten, Torben 1.13 0.07 1.20
2 Age Ann, Gro, Ole 1.09 0.11 1.20
2 De sidste Mona L, Henning, Jens 1.20 0.00 1.20
2 De allersidste Lukas, Christian, Aske 1.06 0.14 1.20
2 Nowhere Karin, Niels A, Jan 1.17 0.03 1.20
Dagen blev afsluttet med brankede grillpølser.
- Oprettet den .
- Læst: 1879