Skip to main content

 

       Popular Logo Instagram icon PNG
 Gruppe  Side  B&U   OKV

Velkommen til Orientering

orientering.jpgLørdag den 30. august løb dette års første velkomstløb af stablen. Deltagerne nød turen i det milde sensommervejr i Tornby Klitplantage. Der var tilrettelagt baner af forskellig sværhedsgrad, så både børn, unge og de lidt ældre fik en tilpas udfordrende oplevelse i skoven.

De næste 3 lørdage har alle, som endnu ikke har prøvet orientering, mulighed for at deltage i et prøveløb, hvor orienteringsklubbens medlemmer står klar med kyndig assistance.

Du finder startstedet i Tornby Klitplantage ved Rævskærvej i Tornby. Der er afmærket med en orange/hvid skærm, og du kan starte mellem kl. 13.00 og 13.30.

 Velkommen i skoven til en herlig og anderledes naturoplevelse.

 orientering-2.jpg

 Klubben tilbyder igen træning for begyndere i orientering følgende lørdage:

6. sept., 13. sept. og 20. sep

Mødested og start: Tornby Klitplantage, der er afmærkning med rød/hvid skærm på Rævskærvej i Tornby by. Der er start hver lørdag mellem kl. 13.00 og 13.30. Der er baner både for børn og uøvede (en let bane), og en bane for dem, der vil prøve lidt mere (en mellemsvær bane).

Løbene er også henvendt til dem, der vil prøve om orientering er en sport for dem. Du kommer bare de gange, du kan.

   orientering-3-2.jpg

Instruktion

Der vil hver gang, være en rutineret orienteringsløber tilstede, der vil kunne give vejledning i brug af kort og kompas. Der tilbydes følgende baner :

• let bane på 2-3 km og 4-5 km.

• mellemsvær bane på 4 km.

Eftersnak og samvær:

Efter turen vil der også være mulighed for at tale om løbet, brugen af kort og kompas, og vi giver en forfriskning.

Påklædning:

Du møder bare op i fritidstøj og et par løbesko. Du kan agtens være med selv om du ikke er god til at løbe.  Kontakt: Kjeld Arildsen, telefon 98 94 97 91 e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

eller

Peter Arildsen, telefon 98 92 66 79 e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

orientering-4.jpg

  • Oprettet den .
  • Læst: 2049