Mindeord

Der var med stor sorg, da vi forrige onsdag modtog meddelelsen, om at vores kære klubkammerat Erik Fuglsang-Damgaard er gået bort.

Fuglsang vil blive husket for hans store indsats for klubben, hvor han i en årrække var en bærende kraft i bestyrelsen, i kortudvalget, og ikke mindst for hans altid opmuntrende, anerkendende og støttende væsen.

Fuglsang var rektor på Hjørring Gymnasium fra 1971 til 1992, hvor han bl.a. lagde meget vægt på, at friluftsliv og samarbejde skulle være væsentlige elementer af skolegangen. Det faldt helt naturligt for Fuglsang at melde sig ind i orienteringsklubben; et medlemskab, som han, klubben og klubbens medlemmer alle årene har fundet fælles glæde ved.

Han var i mange år medlem af bestyrelsen, hvor han bl.a. varetog opgaven som kortudvalgsformand. Her koordinerede han korttegningsprojekter mellem klubbens korttegnere, og han var selv en af de mest aktive korttegnere. Fuglsang har – udstyret med tegneplade, tegneplast, farveblyanter – gennemtravet alle skove i det nordlige Vendsyssel, fra Tornby i Vest til Ålbæk i Øst. Efter endt opmåling i skovene, rentegnede han kortene, så de var klar til trykning – og glade løbere kunne navigere efter de meget præcise kort. Han var en af pionererne inden for digitalisering af korttegning, hvor opmålingen i terrænet skete med hjælp af GPS, og rentegning af kortet skete på PC.

Fuglsang var glad for sne! Måske var det opvæksten i Grønland, der havde grundlagt denne glæde. Når der var sne i Vendsyssel, kunne man ofte møde Fuglsang på ski i Tornby Plantage. Ikke blot en rundtur i plantagen, næh Fuglsang havde skam taget turen fra Højene. Mindre end 50 km på langrendsskiene var ikke en rigtig skitur. Han tog i en årrække på skitur i Troms i Norge, hvor han kunne køre langt yngre kræfter fra klubben meget trætte. Det var lange dagsture, når Fuglsang var med.

Fuglsang var – også efter sin aktive periode i bestyrelsen – engageret i klubbens arbejde, og det lagde ham meget på sinde at støtte skiftende bestyrelsers arbejde. På de årlige generalforsamlinger var Fuglsang altid først med anerkendelse og opmuntring. Han ville af hjertet alle det bedste.

Vi vil med varme mindes de mange gode timer, vi har tilbragt sammen med ham – hans omsorg, hans vid, og ikke mindst hans smil, som kunne oplyse selv et sneklædt landskab.

Æret være Fuglsangs minde.