Skip to main content

 

       Popular Logo Instagram icon PNG
 Gruppe  Side  B&U   OKV

Klubfolder

Velkommen til orientering med OK Vendelboerne.nylogo2018

Herunder finder du nogle praktiske oplysninger om, hvordan du kommer godt i gang med orientering. Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte bestyrelsen, som du finder på www.ok-vendelboerne.dk

 

Træning

OK-Vendelboerne arrangerer året rundt træningsløb for medlemmerne i skovene i det nordlige Vendsyssel. Her er der normalt fem baner at vælge imellem:

Bane 1  7-9 km lang svær.
Bane 2  5-6 km mellemlang svær  
Bane 3  3-4 km svær    
Bane 4  4-5 km mellemsvær 
Bane 5  2,5-3,5 km let 

Klubbens medlemmer er altid behjælpelige med instruktion og gode råd til begyndere. Disse træningsløb (i daglig tale klubløb) er gratis for klubbens medlemmer. 

Kort

Der benyttes kort, der er specielt fremstillet til orientering. Målestok er normalt 1:7.500 og 1:10.000.

Posterne

Posterne er afmærket med en orange/hvid skærm. Det er din opgave ved hjælp af kortet at finde frem til po- sterne i den rigtige rækkefølge. Posterne er forsynet med en elektronisk enhed, som du skal aflæse ved hjælp af en medbragt ligeledes elektronisk brik. 

Udstyr

For at kunne starte med orienteringsløb er det en fordel at have løbesko med et groft mønster under sålen. Kompasser kan lånes i klubben.

Find vej i

Der er mulighed for at træne med de såkaldte Findveji-poster, som findes over hele landet og står ude hele året. De relevante kort kan printes ud direkte fra internet på adressen www.findveji.dk/ Lokale Findveji- områder er Vandsted Plantage, Tornby Klitplantage, Skallerup Klit og Lilleheden Klitplantage.

 

Gymnastik

Fra september til april er der tilbud om at deltage i klubbens gymnastik.

Det foregår torsdag aften. Vi har en dygtig instruktør. Det er gratis at deltage.

Kurser

Klubben arrangerer kurser i orienteringsteknik efter behov.

For juniorerne bliver der givet forskellige kursustilbud og tilbud om sommerlejre.

Klubben betaler kurserne til juniorerne og giver tilskud til sommerlejrene. 

Nyhedsbrev 

Den hurtige kontakt til medlemmerne varetages af det elektroniske nyhedsbrev, der udsendes ugentligt eller efter behov.

Hjemmesider 

http://www.do-f.dk/ finder du forbundets nyheder. På www.ok-vendelboerne.dk finder du oplysninger om, hvad der foregår i klubben. Klubben har også en Facebook-gruppe OK-Vendelboerne.

Orientering

Som medlem får du tilsendt Dansk Orienterings-Forbunds blad Orientering. Her får du indblik i, hvad der rør sig i dansk orientering på elite- og motionsplan. Bladet udkommer otte gange årligt.

 

Konkurrenceløb

Fra marts til oktober arrangeres der rundt om i landet orienteringsløb næsten hver weekend.

Løbene er inddelt i sværhedsgrader, aldersklasser og efter køn. Der findes baner, der svarer til enhver løbers forudsætninger. Du vil således altid konkurrere med løbere, der befinder sig på samme niveau som dig selv.

Du bestemmer selv, hvad du vil med konkurrenceløbene. Du kan deltage for at vinde (det er der ikke så mange der gør), eller du kan deltage for at få nogle fantastiske oplevelser i ukendte skove (det gør de fleste). Det er til konkurrenceløbene, vi møder og taler med hyggelige folk fra andre klubber, som deler vores passi- on for o-løb.

 

Startafgift

Startafgiften ved konkurrenceløb er normalt mellem 80 og 100 kr. for seniorer og 65 til 85 kr. for juniorer.

Klubben betaler 50 % af startafgiften. Klubben betaler hele startafgiften for juniorer til og med 25 år. Delta- gelse i divisionsmatcher betales fuldt ud af klubben.

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig på www.o-service.dk

Ved henvendelse til Kjeld Arildsen, tlf. 53640724, email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. får du bruger- navn og password.

Kjeld vil være dig behjælpelig med at finde ud af, hvilken klasse du skal starte i.

I det elektroniske nyhedsbrev, der udsendes til alle klubbens medlemmer, kan du se tilmeldingsfristen.

Ved tilmeldingen kan du gøre opmærksom på, om du har brug for transport, eller om du eventuelt selv kører og kan have andre med.

 

Kørsel

Til konkurrenceløb giver klubben et tilskud, der afhænger af kommunens regler for tilskud. 

 

Kontingent

Junior (20 år og yngre) 300 kr. pr. år.

Senior (21 år og ældre) 500 kr. pr. år.

Familie (forældre med børn til og med 20 år med samme adresse) 1000 kr. pr. år.

Passive medlemmer 150 kr.pr.år.

 

Medlemskab

Har du lyst til at blive medlem, kan du udfylde en elektronisk tilmeldingsblanket på klubbens hjemmeside eller ringe til løbstilmelderen (se telefonnummer m.v. på klubbens hjemmeside).

  • Oprettet den .
  • Læst: 3763