OK-Vendelboerne i 3. division
Som forventet rykkede OK-Vendelboerne op i 3. division ved op- og nedrykningsmatchen i Silkeborg Nordskov den 7. oktober. Nordjyske Tidende havde på forhånd lagt op til at vi skulle vinde over selve skoven. Avisen har for så vidt ret i, at orienteringssporten er en dyst mellem den enkelte løber og banen, som er lagt til rette i skoven. Det er imidlertid også et faktum, at vi - ud over at slå skoven - også lagde baghjul til både Karup OK og Randers OK. Der var tale om overbevisende resultater, idet vi i begge matcher fik mere end dobbelt så mange point som de 2 søndenfjordske klubber.
Næste år skal vi bevare pladsen i 3. division, ja hvorfor ikke tage munden fuld og satse på at komme op i 2. division i løbet af et par år. Hold formen, trim orienteringsteknikken, smør kompasset, så vi bliver endnu stærkere i årene, der kommer!
Tillykke med oprykni
ngen!
- Oprettet den .
- Læst: 2549
