Vendelboerne blev i toppen af 3. divison
Det lykkede ikke 57 seje og kampstærke vendelboer at rykke klubben op i 2. division i denne omgang.
Regn og blæst satte sit præg på supermatchen, som fandt sted i Rold Nørreskov. Vendelboerne stred i brav kamp, men kunne ikke samle point nok til at slå Mariager Fjord OK og Viborg OK.
Efter at resultatet var endeligt gjort op, var der opmuntringsøl og vand til de af klubbens medlemmer, som blev på stævnepladsen.
Ved samme lejlighed blev et kampråb indøvet. Råbet, der indeholdt ord som ko, mowe og vendelbo, gjaldede ud over stævnepladsen, så ingen kunne være i tvivl om, at " nok ka vi bøwes, hvis det behøwes, os uen å forskrækkes, men vi ka intj knækkes"
Med andre ord: Vi er klar igen til næste år.
- Oprettet den .
- Læst: 2893
