Klubløb - Bunken - Bane 3 - Kort svær (12/02/2017)
Category: Træning
Map/area: Bunken Klitplantage
Distance: 4.85 km
Time: 58:12
Det gik sådan set udmærket (indtil post 8!), - ikke mindst set ud fra min fysiske formåen. Lavede et sats med IKKE at tape foden op, og det gik over al forventning.
Forsøgte med held at fokusere på kortet og ud i terrænnet ... IKKE ned på de andres fodspor. Den strategi skulle jeg så have lagt på hylden det sidste stykke hen mod post 8!
Jeg ved godt hvad der går galt. Jeg har holdt fokus på kompaskurs fra post 7 til den sidste tværgående vej, og jeg ser hochsitzet, så jeg ved hvor jeg er. Der hvor jeg drejer (for) skarpt mod øst, tror jeg jeg er ved det første stykke "krimskrams" og bare lige skal uden om, hvorefter posten burde dukke op. På dette tidspunkt glemmer jeg alt om kompas, og da jeg ser posten i det fjerne, løber jeg bare den vej. Inden jeg når helt frem kan jeg godt se, at det ikke kan være den rigtige post, men fortsætter alligevel for at være sikker på at læse mig rigtigt ind på kortet igen. Det gør jeg også hurtigt, - blot for at løbe hovedløst ud fra post 8 igen ... grrr....
Hide comments (0)
Post new comment
Save
 
Klubløb - Bunken - Bane 3 - Kort svær (12/02/2017) Klubløb - Bunken - Bane 3 - Kort svær (12/02/2017)